VEDTÆGTER
FOR
Brønderslev Line Dancer Club
" Walk The Line "
§ 1 - Foreningens navn
Foreningens navn er
Brønderslev Line Dancer Club " Walk The Line ".
Foreningen er stiftet den 5. oktober 2001
Foreningens hjemsted er i Brønderslev Kommune.
Foreningens adresse er formandens private adresse.
§ 2 - Foreningens formål
Foreningens formål er
- at give medlemmerne mulighed for at danse Line Dance.
- at give medlemmerne mulighed for at modtage undervisning
i Line Dance.
- at udbrede kendskabet til Line Dance.
- at fremme kendskabet til Country- og Westernmusik og tidens dansemusik.
- at give medlemmerne mulighed for at møde nye venner gennem Line Dance.
- at styrke et kammeratligt
og festligt sammenhold mellem medlemmerne.
- at give medlemmerne mulighed for at dyrke motion på en sjov måde.
§ 3 – Tilslutninger
Foreningen kan tilslutte sig de forbund, foreninger og organisationer som bestyrelsen
måtte finde
relevante.
§ 4 – Medlemskab
Som medlem af foreningen kan optages enhver person der har lyst til at danse Line Dance og som vil efterleve og være med til at fremme foreningens formål.
Som
passiv medlem kan der optages personer som har interesse i foreningens arbejde.
§ 5 – Kontingent
Medlemskontingent fastsættes af bestyrelsen ved sæsonstart for et år af gangen.
Medlemskabet er kun gyldigt hvis
indbetaling af kontingent er foretaget inden for den af bestyrelsen fastsatte tidsfrist.
Kun medlemmer der har betalt kontingent til tiden har stemmeret på generalforsamlingen.
Et medlem kan til enhver tid udmelde sig af foreningen. Betalt
kontingent refunderes ikke.
§ 6 – Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.
Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag i klubhuset.
Hver medlem af foreningen over 18 år har én stemme og stemmeret kan kun udøves ved personlig
fremmøde.
Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig ved simpelt stemmeflertal.
Forslag til behandling
på den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest
8 dage forinden generalforsamlings afholdelse.
Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
1 - Valg af dirigent.
2 - Valg af stemmetællere.
3 - Bestyrelsens beretning.
4 - Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
5 - Indkomne forslag.
6 - Valg af bestyrelse og suppleanter jf. § 7.
7 - Valg af revisorer og suppleanter jf. § 8.
8 - Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, med mindst 14 dages varsel, af bestyrelsen og
skal indkaldes hvis ¾ af foreningens stemmeberettigede medlemmer
ønsker dette.
2
VEDTÆGTER
FOR
Brønderslev
Line Dancer Club
" Walk The Line "
§ 7 – Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 personer: Formand, Kasserer, Sekretær og to bestyrelsesmedlemmer.
Alle bestyrelsesmedlemmer sidder for 2 år af gangen og vælges
således:
1 - Formanden er på valg i ulige årstal.
2 - Kasserer og sekretær er på valg i lige årstal.
3 – 1. menigt bestyrelsesmedlem er på valg i ulige årstal.
4 – 2. menigt
bestyrelsesmedlem er på valg i lige årstal.
5 – 2 suppleanter vælges til bestyrelsen for to år af gangen.
Bestyrelsen fastsætter forretningsorden.
Bestyrelsen arbejder efter fastsatte forretningsorden.
Bestyrelsen kan ikke stifte gæld i foreningens navn med mindre der er givet mandat til dette af generalforsamlingen.
Klubbens egne instruktører kan modtage valg til bestyrelsen som menigt medlem.
Ægtepar / samlevende kan
ikke begge modtage valg til bestyrelsen.
§ 8 – Revision
Revisionen består af to personer; 1 revisor og 1 suppleant, der vælges på den ordinære
generalforsamling for et år af gangen.
Revisorerne
skal hvert år gennemgå det samlede regnskab inden den ordinære generalforsamling.
§ 9 – Opvisningshold
Foreningens opvisningshold kan kun dannes af medlemmer i foreningen. Honorarets størrelse fastsættes
af opvisningsholdet og bestyrelsen i samråd. De indtjente honorarer forbliver i opvisningsholdets regi til dækning af omkostninger i forbindelse med opvisninger.
Opvisningsholdet træffer selv, ved simpelt flertal og ved minimum ¾
af deltagerne tilstedeværelse,
beslutning om øvrig anvendelse af indtjente honorarer
Opvisningsholdet træffer, i samråd med bestyrelsen, beslutning om opvisningsholdets opvisningsudstyr.
§ 10 – Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan kun vedtages på den ordinære generalforsamling og kun hvis mindst ¾ af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringen.
§ 11 - Foreningens ejendom
Beklædningsgenstande
og dragter der er indkøbt af foreningen tilhører foreningen og må kun ændres/ tilpasses efter aftale med bestyrelsen.
Musikanlæg, bånd, CDér og mini-diske der er indkøbt af foreningen til brug ved
undervisning tilhører foreningen og må kun anvendes af kvalificerede personer.
Alt foreningens ejendom og løsøre må kun anvendes til anskaffelsesområdet og i foreningens interesse.
§ 12 - Foreningens
opløsning
Opløsning af foreningen kan kun ske hvis der på den ordinære generalforsamling skriftligt er udtrykt ønske om dette af mindst ¾ af alle medlemmer i foreningen.
Såfremt der på den ordinære
generalforsamling er fremsat ønske om opløsning af foreningen skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel. Opløsning
af foreningen kan herefter ske hvis mindst ¾ af de fremmødte
stemmer for.
I tilfælde af opløsning skal foreningens midler, ejendom og løsøre realiseres og pengene overgå til
almennyttige formål i Brønderslev Kommune.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling
den 5. oktober 2001.
Vedtægterne er ændret på ordinær generalforsamling den. 16. februar 2007.
Vedtægterne er ændret på ordinær generalforsamling den 12. februar 2013.